Royal Dutch Gazelle er det mest sælgende cykelmærke i Holland, som er det mest cyklende land i Europa. her under kan du læse lidt om deres historie og se en film om firmaet og de mange tests de udfører for at sikre dig den bedste kvalitet.
Da postmester Willem Kölling i Dieren besluttede sig for at starte i cykelbranchen i 1892, var alle overbevist om, at han ikke var rigtig klog. Men han var en af de allerførste, som så mulighederne i denne nye form for transport. Han lagde meget forsigtigt ud og bestilte, sagde man, én cykel i England. Da forretningen hurtig fik stor succes, valgte han at indgå partnerskab med smeden Rudolf Arentsen.
De to fandt først på navnet Gazelle i 1902, da Willem Kölling om sommeren gik en tur i skovene omkring Dieren og Laag Soeren og pludselig blev passeret af en råbuk forude. Dyrets fart og ynde gav ham ideen til at bruge navnet Gazelle, som er en af de hurtigste arter af antiloper.
I de forløbne 119 år er Gazelle vokset fra en lille tomandsvirksomhed til et førende internationalt selskab. Gazelle nr. 13 mio. rullede af samlebåndet i 2008. Gazelle står for sikre, komfortable, bæredygtige og flotte cykler. Alle Gazelle cykler bliver lavet på fabrikken i Dieren i Holland hvor de bl.a. har det længste malerværksted i verden. Gazelles cykler får alle 4 lag lak som beskytter dem optimalt. I Gazelles testlab udføres intet mindre end 129 forskellige tests. Vi kan varmt anbefale alle en Gazelle cykel.